Mit navn er Ann-Kristina Madsen indehaver af Klinik AK - Fodpleje og velvære
Klinik AK - Fodpleje og velvære tilbyder et bredt udvalg af fodplejebehandlinger, forskellige former for voksbehandlinger og GEL LAK, som du kan læse mere om under Behandlinger.
”Har du set dine fødder i dag”?
Fødderne er ofte en overset legemsdel, da de er placeret længst væk fra vores synsfelt, gemt væk i strømper og sko. Ude af syne ude af sind.
Fødderne skal bære os hele livet, derfor er der god grund til tidligt i livet at give dem lidt ekstra omsorg og pleje, for med alderen ændres vores hud, negle, sener og knoglestruktur sig. Hvilket kan medføre utrolig smertefulde fejlstillinger af foden, der kan udvikle sig til typiske deformiteter som nedsunken forfod, hammertæer, skæv storetå mm. Aflastes disse ikke kan det medføre nedgroede negle, neglesvamp, fodsvamp, fod sår ol.
ALT dette kan du være foruden hvis du fra i dag, begynder at tage hånd om dine fødder.
Besøg Klinik AK – Fodpleje og velvære
Du kan betale med mobilpay eller kontant. Der tages ikke imod dankort.
Book tid
Book din tid på mail: info@klinik-ak.dk, telefon 24436888 og sms.
Tager jeg ikke telefonen er det højest sandsynligt fordi jeg sidder i en fod behandling og jeg vil efterfølgende ringe tilbage til dig.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig.
Mail: info@klinik-ak.dk Tlf.: 24 43 68 88
Bestil din tid i god tid
Information til pensionister
Pensionister kan søge hos kommunen om udvidet helbredstillæg. Dette afhænger af din og din ægtefælles / samlevers indestående på bankkonti. Jeg modtager ikke henvisning fra din læge, derfor er det ikke muligt at modtage tilskud fra Sygesikring Danmark.
Jeg hjælper dig gerne med at søge om udvidet helbredstillæg, hos din kommune.
Helbredstillæg:
Udvidet helbredstillæg:
Er du pensionist eller førtidspensionist tilkendt førtidspension før 2003, kan du gennem din kommune søge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling jf. reglerne i Pensionsloven. Du kan frit benytte dit udvidede helbredstillæg hos alle fodplejere og fodterapeuter.
Har du fået bevilget udvidet helbredstillæg til fodbehandling, kan du få dækket op til 85% af udgiften. Bemærk at heldbredstillægget er indkomstbestemt.
Kontakt din kommunes Borgerservice for yderligere information.
Jeg hjælper dig gerne med at søge om udvidet helbredstillæg, hos din kommune.
Almindeligt helbredstillæg:
Lider du af diabetes, nedgroede negle, svær leddegigt, svær psoriasisgigt eller har arvæv efter strålebehandling og har fået henvisning til fodbehandling af din læge, kan du få tilskud jf reglerne i Sundhedsloven. Dette tilskud hedder almindeligt helbredstillæg, og kan ikke anvendes hos mig, men kun hos en statsautoriseret fodterapeut.
Diabetesklienter:
Jeg behandler gerne diabetikere, men anbefaler altid, at du får foretaget en årlig fodstatus hos en autoriseret fodterapeut. Her bliver dine fødder kategoriseret i risikogrupper mellem 1 og 4, hvilket er retningsvisende for, hvor mange tilskudsbehandlinger du kan få hos en fodterapeut.
Er du i risikogruppe 1 eller 2 behandler jeg gerne dine fødder.
Er du i risikogruppe 3 eller 4, hjælper jeg dig gerne med at finde en kompetent fodterapeut i dit lokalområde.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan anvende dit almindelige helbredstillæg hos mig – uanset hvilken risikogruppe, du tilhører. Er du i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at kontakte mig.